nr_front2

 

NRSADDLES er et samarbejde mellem to selvstændige sadelmagere, Lars Nielsen og Brian Rützou. Vi driver hvert vores værksted og forretning, men indgår i et samarbejde, hvor vi udover faglig sparring udvikler og indkøber kvalitetssadler.

Vi besluttede at forene vores mere end 40 års samlede arbejdserfaring omkring sadler, sadeltilpasning samt sadelrelaterede rygproblemer. Vi har omsat disse erfaringer i en række krav og specifikationer, som er opfyldt i vores kollektion af kvalitetssadler fra førende producenter. Vi har skåret et led ud af fødekæden, nemlig grossisten, og kan derfor tilbyde kvalitetssadler med en omfattende service- og tryghedspakke til meget rimelige priser.

Vi har gennemgået et specialiseret uddannelsesforløb hos det førende og mest velestimerede sadelmagerlaug, nemlig det engelske: The Society Of Master Saddlers. Efter bestået eksamen er vi udnævnt til “Qualified Saddle Fitters” og optaget som medlemmer i lauget. Vi har forpligtet os til at holde et højt fagligt og etisk niveau, og gennemgår obligatorisk efteruddannelse. Hjemme netværker vi med dyrlæger, smede, beridere og forskellige andre behandlere, i vores bestræbelser på hele tiden at udvikle os og højne det faglige niveau.

Med denne baggrund kan vi sikre dig en ekspertise og et højt fagligt niveau, som du aldrig opnår i en rideudstyrsforretning. Dette gælder både rådgivning og det faglige praktiske arbejde. Vi tilbyder os som nogle af branchens førende eksperter.

Hjælp til køb, tilpasning og vurdering af sadel er i dag en sag for udannede specialister. Den moderne rytter knytter sig til en dygtig sadelmager som rådgiver, nøjagtig på samme måde som man har smed, dyrlæge mm.

Vores sadelmærker er: Passier, Supreme, Quatro (tidligere Silhouette), Frank Baines og Cliff Barnsby. Alle producenter hører hjemme blandt de dygtigste, og er alle kendt for kvalitet og godt håndværk. Du kan se udvalget ved at klikke på den enkelte producent. Fra de enkelte producenter har vi plukket de bedste og stærkeste modeller ud, men kan selvfølgelig tage alle andre modeller hjem efter ordre.